Administration:

Gl. Kirstineberg Godskontor
Kraghave Gåbensevej 95-97
4800 Nykøbing Falster

Tlf:+45 54 85 12 62 

 

Gl. Kirstineberg Gods

Godset på Gammel Kirstineberg er opført i 1773 af materialer fra Nykøbing Slot.

Den nuværende hovedbygning fremstår som en bygning i én fløj og i ét stokværk opført i grundmur og egebindingsværk. Bygningen har halvvalmet tegltag med kviste samt en frontspids. Hovedbygningen udgør den nordlige længe i det oprindelige firelængede anlæg, der nu er åbent mod syd. Nord for hovedbygningen findes en have, mens der mod syd findes en stor, åben gårdsplads.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Haven til Gammel Kirstineberg placerer sig hovedsageligt nord og vest for hovedbygningen. Den store have rummer bl.a. kastanje-, hassel- og tjørnealléer, og den er anlagt i engelsk, landskabelig stil med græsplæner, busketter og store træer.

I kulturmiljøet nær Gammel Kirstineberg findes flere fortidsminder. 

Gl. Kirstineberg er i dag en moderne virksomhed, som ejes af Linnéa Treschow og cand. agro. Lars Hvidtfeldt.

Gl. Kirstineberg Land- og Skovbrug

Gl. Kirstineberg Gods er et moderne landbrug. Godsets beliggenhed gør at afgrøder som græs- og kløverfrø trives særdeles godt. Der dyrkes endvidere bl.a. byg, hvede, spinat, quinoa og forskellige sorter græsfrø. Udover landbrug drives der traditionel skovdrift med pyntegrønt og juletræer.

Til ejendommen hører en række udlejningsboliger, beliggende i dejlige, bynære men landlige omgivelser. Kontakt omkring disse spørgsmål rettes til Godskontorettlf. 5485 1262 eller mail til info@kirstineberg.dk